Generelle udlejningsbetingelser over Internettet:
Virksomhederne, la Compagnie Française des Loueurs de Ski og la Compagnie Internationale des Loueurs de Ski, som herefter henholdsvis vil blive betegnet CFLS og CILS varetager internetudlejningen af skiudstyr som afhentes i tilhørende Skiset forretninger.
CFLS udlejer ved kunder der er bosat i Frankrig og som lejer i Frankrig, CILS udlejer ved kunder der ikke opfylder disse to forhold (dvs. kunder der er bosat i udlandet der lejer i Frankrig, kunder bosat i udlandet der lejer i udlandet, kunder der er bosat i Frankrig men lejer i udlandet).
Compagnie Française des Loueurs (CFLS) er et aktieselskab med en kapital på 45.000 euros,
belligende på 424 Bureaux de la Colline -92210 Saint Cloud - France
RCS Nanterre B 401 734 892,
Identifikations nummer TVA : FR5840173489200029
Telefon : 00 33 1 55 39 30 00
E-Mail : skiset@skiset.com
La Compagnie Internationale des Loueurs de Ski (CILS) er et aktieselskab med en kapital på 100.000 CHF,
bellingende på Avenue des Baumettes 3 -1020 Renens – Suisse
Federale nummer : CH -550-1045051-8
Telefon : 00 41 21 635 54 43
E-Mail : cils@skiset.com
For at reservere udlejningsudstyr gennem vores webside skal ovenstående forhold være godkendte.
De generelle udlejningsbetingelser kan blive udsat for ændringer, de gældende forhold for kunden, er dem der var gyldige på det tidspunkt hvor kunden foretog reservationen.
1-1 : Udlejet udstyr
Al udstyr der udlejes er beskrevet på vores webside, kunden reserverer udstyr inden for en bestemt kategori, og ikke inden for en bestemt model.
1-2 : Udlejningsomkostningerne
Udlejningsomkostningerne, er bestemt af den kategori udstyret som kunden har reserveret befinder sig i og det valgte udlejningstidspunkt. - jf. vores udlejningspriser som findes under anden del af rubrikken "reservation" på vores webside.
Vores priser er inkl. moms i fht. den gældende takst på reservationstidspunktet.
Denne pris er minimum 20% billigere end priserne der er angivne i Skiset forretninger (ekskl. behandlingsomkostninger).
1-3 : Betalingsform
1-3-1 : For kunder bosat i Frankrig, der lejer i Frankrig , der betaler til CFLS
En klient bosat i Frankrig, der lejer udstyret af CFLS kan betale CFLS per bankkort, per bankcheck, per feriecheck som det fremstår i nedenstående paragrafer fra a) til c).
Hvis der betales per bank, post eller feriecheck, skal kunden skrive sit reservationsnummer på bagsiden af den pågældende check, samt vedlægge et bevis på bopælssted.
a) : Sikker betaling per bankkort.
CFLS har indgået en serviceaftale med la Banque Populaire angående elektronisk handel, en aftale der kaldes «Cyberplus Betalingsservicen».
Denne aftales formål er at sikre alle de nødvendige dele af forvaltningen af en betalingsservice, og af anskaffelsen af sikker betaling over Internettet.
La Banque Populaire forvalter udvekslingernes sikkerhed og beskytter ligeledes hemmelige informationer (sikkerhedsnøgler) og deres forvaltning.
Kunden kan betale udlejningen online direkte med bankkort (Visa, Eurocard eller Mastercard). Man skal da anvende de 16 tal der indgår i bankkortets nummer samt bankkortets udløbsdato.
Kun franske bankkort, eller bankkort der indgår i det internationale GIE bankkort-netværk accepteres.
Det centrale bankkortnetværk, fastslår hvorvidt kundens internetbestilling kan gennemføres. Hvis bankkortnetværket afviser kortet, tillader vores firma sig at annullere reservationen.
Når betalingen udføres bliver kunden automatisk tilsluttet betalingsserveren. Bankoplysningerne er beskyttet af kryptering og går derfor ikke igennem CFLS´ systemer og bliver derfor heller ikke gemt af CFLS.
b) : Betaling per bankcheck
CFLS tillader afregning af udlejningsudstyr per bankcheck (udelukkende checks som kan udbetales i Frankrig), eller per postcheck for al reservation der er blevet foretaget mere end 15 dage inden den første ønskede udlejningsdag.
Checken skal være udstedt i euro til:
CFLS SKISET
Réservations Internet
424 Bureaux de la colline
92 213 Saint CLOUD cedex
c) : Betaling per feriechecks
CFLS tillader afregning af udlejningsudstyr per feriechecks (ANCV) eller postchecks for al reservation der er blevet foretaget mere end 15 dage inden den første ønskede udlejningsdag. CFLS anbefaler kunden at sende en feriecheck der er mindre end eller lig med den udlejningssummen, for derefter at tilføje en bank eller postcheck hvis dette er nødvendigt. Hvis beløbet på feriechecken er højere end udlejningssummen kan CFLS ikke tilbagebetale forskellen.
1-3-2 : For kunder der er bosat i udlandet eller for kunder der er bosat i Frankrig men lejer i udlandet der betaler til CILS
Kunder der er bosat i udlandet eller for kunder der er bosat i Frankrig men lejer i udlandet og som lejer udstyret af CILS skal betale CILS per bankkort.
CILS har indgået en service aftale med la Banque Cantonale Vaudoise B.C.V. og Télékurs
angående elektronisk handel, en aftale der kaldes «Saferpay».
Denne aftales formål er at sikre alle de nødvendige dele af
forvaltningen af en betalingsservice, og af anskaffelsen af sikker
betaling over Internettet.
Saferpay forvalter udvekslingernes sikkerhed og beskytter ligeledes hemmelige informationer (sikkerhedsnøgler) og deres forvaltning.
Kunden kan betale udlejningen online direkte med bankkort (Visa, Eurocard eller Mastercard). Man skal da anvende de 16 tal der indgår i bankkortets nummer samt bankkortets udløbsdato.
Kun franske bankkort, eller bankkort der indgår i det internationale GIE bankkort-netværk accepteres.
Det centrale bankkortnetværk, fastslår hvorvidt kundens internetbestilling kan gennemføres. Hvis bankkortnetværket afviser kortet, tillader vores firma sig at annullere reservationen.
Når betalingen udføres bliver kunden automatisk tilsluttet betalingsserveren. Bankoplysningerne er beskyttet af kryptering og går derfor ikke igennem
CILS´ systemer og bliver derfor heller ikke gemt af CILS.
1-4 : Udformningen af kontrakten
Reservationen er først gennemført og reel når CFLS eller CILS inkasserer den totale udlejningsafregning - jf. hvad der er blevet beskrevet tidligere - og når kunden har modtaget en elektronisk besked der bekræfter udlejningen og indeholder udlejningskvitteringen der skal printes ud og vises i den valgte forretning.
Udlejningen starter så snart udstyret er afhentet af kunden i Skiset forretningen, og varer til den dag (inklusiv) hvor kunden bringer udstyret tilbage, i overensstemmelse med de datoer der fremgår af udlejningssedlen der er blevet udprintet og givet af kunden til den valgte Skiset forretning.
Udstyret kan afhentes dagen før den første udlejningsdag fra kl.15.30 af, og tilbageleveres sidst på dagen på den sidste udlejningsdag, eller dagen efter før kl. 10 om morgenen.
Hvis udstyret leveres tilbage efter kl. 10 dagen efter den sidste udlejningsdag der står aftalt på udlejningssedlen, vil dette medføre en ekstra opkrævning svarende til en dags udlejning af udstyret i henhold til de priser der vil være opgivne i den pågældende Skiset forretning.
Det udlejede udstyr er helt og aldeles kundens ansvar så snart kunden har afhentet det. Kunden skal tage sig af opbevaringen af udstyret og skal bruge udstyret så kunden i ingen omstændigheder er til fare for sig selv eller sine omgivelser. Afhentning af udstyret er den person som lejer udstyrets ansvar.
Hvis kunden bliver forsinket i fht. det aftalte afhentningstidspunkt, skal kunden informere den pågældende Skiset forretning om dette så hurtigt så muligt. Den pågældende forretning vil opbevare udstyret i 24 timer, hvorefter udstyret vil blive genudlejet uden at kunden vil modtage nogen godtgørelse.
Det udlejede udstyr SKAL afleveres tilbage i den Skiset forretning hvor det er blevet afhentet.
Hvis udstyret ikke leveres tilbage - uanset årsagen - vil kunden modtage en regning på udstyrets ny - pris, oven i udlejningsomkostningerne.
Det lejede udstyr må kun bruges af kunden, det er ikke tilladt at videreleje det eller låne det ud gratis. Kun kunden selv kan bedømme sin kompetence til at bruge udstyret.
Kunden skal forsikre at være i stand til at bruge det udlejede udstyr, og skal bruge dette med forsigtighed uden at være til fare for sine omgivelser, i overensstemmelse med den gældende lovgivning.
Al udlejet udstyr anerkendes som værende i god stand, og skal gives tilbage i samme tilstand. Udstyret er nummereret og markeret, og skal gives tilbage med de samme numre og det samme mærke. Al beskadigelse, uanset årsagen, vil medføre at man ud over betaling af leje for udstyret, ligeledes skal betale erstatnings eller reparationsomkostninger direkte i butikken. Man kan maksimalt blive opkrævet for prisen for nyt udstyr.
CFLS eller CILS kan ikke blive holdt for ansvarlige for forsinkelser på det udlejede udstyr de ikke har nogen indflydelse på, fx. i tilfælde af uheld, af forsinkelser i de foregående lejeres tilbagelevering, ændringer i reglerne, force majeure, strejker...
I sådanne tilfælde vil CFLS eller CILS gøre deres bedste for at stille noget udstyr der er lige så godt eller bedre til rådighed for kunden, afhængigt af forretningens varebeholdning.
Kunden kan ved
reservation på hjemmesiden ”Skiset.com” forsikre det lejede udstyr mod
beskadigelse og tyveri. Prisen for forsikring er fastsat efter kategorien af
udstyr, som kunden har reserveret, og den valgte lejeperiode i henhold til
nedenstående takster.
|
Kategori af lejet udstyr |
Forsikringspris pr. dag |
|
Platinium/Gold/Silver |
2€ |
|
Bronze |
1,6€ |
|
børnekategorier |
1€ |
Som det er tilfældet for en hvilken som
helst anden forsikringsaftale indeholder denne aftale gensidige rettigheder og
forpligtelser. Aftalen er underlagt den franske forsikringslov. Disse
rettigheder og forpligtelser fremgår af nedenstående tekst.
DEFINITIONER
FORSIKRET PERSON:
Enhver person, der behørigt er anført på fakturaen for leje af skiudstyr udstedt
af ”SKISET-butikken” og anført som lejer og forsikret person i forbindelse med
skiudstyret.
Herefter
betegnet ”De”.
FORSIKRINGSGIVER:
GAN EUROCOURTAGE IARD, Compagnie française d’Assurances et de Réassurances
Incendie, Accident et Risques Divers, en virksomhed, der er underlagt den
franske forsikringslov, aktieselskab med en aktiekapital på 8.055.564 EUR (der
er fuldt indbetalt), registreret i erhvervs- og selskabsregistret i PARIS under
nr. 410.332.738, på adressen TOUR GAN EUROCOURTAGE, 4 et 6 Avenue d’Alsace, med
hjemsted i PARIS Cedex 08 (75383) 8 – 10 rue d’astorg, NAF-kode: 660.E.
Herefter
betegnet ”vi”.
MÆGLER: PRESENCE ASSISTANCE
TOURISME, forenklet aktieselskab med forsikringsmæglervirksomhed, registreret i
erhvervs- og selskabsstyrelsen i PARIS under nr. 622.035.947, med hjemsted i
PARIS (75016) 5 Rue Chalgrin. NAF-kode: 672.Z.
Herefter
betegnet ”Mægleren”
DOMICIL: Ved domicil forstås
stedet for ”SKISET-butikken” etableret i EUROPA.
EUROPA: Ved ”EUROPA”
forstås landene i Den Europæiske Union, Schweiz, Norge eller fyrstedømmet
Monaco.
SKIUDSTYR: Ved skiudstyr
forstås udelukkende ski, skistave, skistøvler, snowboards, monoski.
BESKADIGELSE AF UDSTYR:
Enhver beskadigelse, ødelæggelse, ændring af en genstand eller et stof.
TERRITORIAL KOMPETENCE:
Garantier og/eller ydelser, der er tegnet i medfør af nærværende aftale, gælder
i ”EUROPA”.
KONTRAKTENS VARIGHED:
Gyldighedsperioden svarer til varigheden af lejen af skiudstyr, der er nærmere
anført på fakturaen udstedt af SKISET-butikken, medmindre udstyret afleveres
før tid.
Varigheden vil
under ingen omstændigheder kunne overstige varigheden af lejen af skiudstyret.
HVAD DÆKKER VI?:
Vi dækker op til det beløb, der er anført i tabellen »garantibeløb», skiudstyr
lejet via SKISETs hjemmeside i SKISET-butikkerne i hele lejeperioden i tilfælde
af
- totalt eller delvist tyveri af
skiudstyret,
- total eller delvis beskadigelse af
skiudstyret.
HVILKE GENERELLE UNDTAGELSER GÆLDER FOR SAMTLIGE DÆKNINGER?
Vi kan ikke
intervenere, hvis anmodningerne om dækning eller ydelser er en følge af
beskadigelser, der skyldes:
-
naturkatastrofer,
-
borgerkrig eller fremmed krig, oprør
eller folkebevægelse eller strejke,
-
en forsikret persons frivillige
deltagelse i oprør eller strejker,
-
alkoholisme, fuldskab, brug af stoffer,
narko og ikke ordinerede lægemidler,
-
dueller, væddemål, forbrydelser,
klammeri (bortset fra selvforsvar),
-
enhver forsætlig handling, der kan
medføre dækning i henhold til aftalen,
-
udøvelse af følgende sportsgrene:
bobslæde, skeleton, bjergbestigning, kælkekonkurrencer, luftsport med
undtagelse af opstigende faldskærm, samt de grene, der er en følge af
deltagelse eller træning i officielle kampe eller konkurrencer, tilrettelagt af
en sportsforening,
-
fravær af risikomomenter.
Ud over undtagelserne i rubrikken "HVILKE GENERELLE
UNDTAGELSER GÆLDER FOR SAMTLIGE DÆKNINGER" kan vi ikke intervenere under
følgende omstændigheder:
. forglemmelse, tab eller bytte af
skiudstyr i hele lejeperioden.
. Indirekte beskadigelser, såsom reduceret og/eller
mistet anvendelse som led i tyveri eller beskadigelse af skiudstyr i hele
lejeperioden.
HVORDAN BEREGNES ERSTATNINGEN?
Skiudstyret
dækkes på basis af købsværdien med fradrag for ælde.
Skiudstyr, der
er mere end 3 år gammelt, kan ikke dækkes.
HVILKE FORPLIGTELSER HAR DE I TILFÆLDE AF EN
FORSIKRINGSBEGIVENHED?
A/ I tilfælde
af tyveri af skiudstyret skal De til SKISET-butikken, hvor udstyret er lejet,
aflevere:
. Kvitteringen for anmeldelse af tyveri til en kompetent
myndighed (politi, gendarmeri)
. Fakturaen for leje, som De fik af SKISET-butikken ved leje
af skiudstyret, hvorpå der er anført dato for lejeperiodens start og ophør,
navnet på den forsikrede person, arten af forsikret og lejet skiudstyr.
B/ I tilfælde af beskadigelse af skiudstyret skal De til
SKISET-butikken, hvor udstyret er lejet, aflevere:
- Det helt eller delvis beskadigede udstyr.
- Fakturaen for leje, De fik udleveret af SKISET-butikken
ved leje af skiudstyret, hvorpå der er anført datoen for lejeperiodens start og
ophør, navnet på den forsikrede, arten af forsikret og lejet skiudstyr.
ERSTATNING:
Den betalte
erstatning i tilfælde af tyveri eller beskadigelse af skiudstyret vil blive
direkte betalt til selskabet SKISET, der selv betaler erstatningen til den
”SKISET-forretning”, hvis skiudstyr er beskadiget eller stjålet.
GÆLDENDE SANKTIONER I TILFÆLDE AF
FORSÆTLIG FALSK ANMELDELSE FRA DERES SIDE PÅ SKADESØJEBLIKKET:
Ethvert bedrageri,
bevidst fortielse eller forsætlig falsk anmeldelse fra Deres side vedrørende
omstændighederne eller konsekvenserne af en forsikringsbegivenhed medfører, at
enhver ret til ydelse eller erstatning for denne forsikringsbegivenhed
bortfalder.
Kunden har en fortrydelsesfrist på 7 dage fra den dag reservationen er blevet lavet. Hvis denne frist udløber en lørdag, en søndag, en hellig eller feriedag, vil fristen blive forlænget til næste hverdag. Denne fortrydelsesret gælder dog ikke hvis udlejningen er begyndt inden de 7 dages frist.
6-1 : Hvordan foregår afbestillingen
Hvis fortrydelsesretten bliver brugt inden for de 7 dage, vil den sum som kunden har indbetalt blive tilbagebetalt minus et fradrag på 1 euro inkl. skatter per person for sagsomkostninger. Tilbagebetalingen vil enten foregå via kreditten på bankkortet der er blevet brugt til afregningen, eller per bankcheck hvis kunden har afregnet per bankcheck eller feriecheck.
6-2 : Afbestilling før afhentningen af udstyret og efter fortrydelsesfristen er udløbet.
I følgende perioder :
Fra den 22/12/2007 til den 05/01/2008 inkl.
Fra den 09/02/2008 til den 09/03/2008 inkl.
- Hvis man afbestiller udlejningen 5 dage (inklusiv) før den reserverede udlejningsdato kan man få udlejningsomkostningerne tilbagebetalt minus 3% for afbestillingsomkostninger.
- Hvis man afbestiller udlejningen mellem 3 og 4 dage før den reserverede udlejningsdato kan man få udlejningsomkostningerne tilbagebetalt minus 50% for afbestillingsomkostninger.
- Det er ikke muligt at afbestille 3 dage før den reserverede udlejningsdato og der bliver ikke udført nogen tilbagebetaling.
For alle andre datoer (undtagen de ovennævnte):
- Hvis man afbestiller udlejningen 3 dage (inklusiv) før den reserverede
udlejningsdato kan man få udlejningsomkostningerne tilbagebetalt minus
3% for afbestillingsomkostninger.
- Hvis man afbestiller udlejningen 2 dage (inklusiv) før den reserverede udlejningsdato kan man få udlejningsomkostningerne tilbagebetalt minus 50% for afbestillingsomkostninger.
- Det er ikke muligt at afbestille 2 dage før den reserverede udlejningsdato og der bliver ikke udført nogen tilbagebetaling.
6-3 : Afbestilling efter udstyret er afhentet.
I tilfælde af sygdom eller uheld under udlejningsperioden, forbliver udlejningsbetingelserne gældende. Kun udstyret lejet af den pågældende person kan gives tilbage, og vil derefter blive opkrævet for det antal dage udstyret reelt er blevet udlejet (mod fremvisning af en lægeattest).
I tilfælde af tilbagebetaling (minus fradrag på 1 euro inkl. skatter for sagsomkostninger) vil denne enten foregå via kreditten på bankkortet der
er blevet brugt til afregningen, eller per bankcheck hvis kunden har
afregnet per bankcheck eller feriecheck. En begyndt udlejningsdag tilbagebetales ikke.
6-4 : Afbestilling pga. vejrforhold.
Hvis skisportsstedet man normalt har adgang til fra forretningen er fuldstændigt lukket, og udelukkende i dette tilfælde, vil udlejningsdagene blive tilbagebetalt mod fremvisning af et bevis udstedt af skisportsstedets skilifter. Tilbagebetalingen vil enten foregå via kreditten på bankkortet
der
er blevet brugt til afregningen, eller per bankcheck hvis kunden har
afregnet per bankcheck eller feriecheck.
Du kan finde yderligere oplysninger under rubrikken "Lovmæssige oplysninger - personlige oplysninger" på denne webside.
I tilfælde af indsigelser i forhold til ovenstående kontrakt og i mangel på venskabelig afvikling, vil striden blive afgjort af den kompetente Domstol ifølge den gældende procedure.
For al udlejning foretaget af CFLS (udlejning til kunde bosat i Frankrig der lejer i Frankrig) vil den franske lov være den eneste anvendelige i forhold til stridsspørgsmål, uanset karakteren af disse, og udelukkende de franske domstole vil være sagkyndige.
For al udlejning foretaget af CILS vil den schweiziske lovgivning være den eneste anvendelige i forhold til stridsspørgsmål uanset karakteren af disse, og de sagkyndige domstole for skisportsstedet hvor er blevet afleveret vil være de eneste sagkyndige.